Selvfornøjelse under isolation

I karantænens højde befandt en kvinde sig alene hjemme, med et umætteligt ønske om at blive tilfredsstillet. Hun var en ægte nymfoman, hendes krop længtes efter den berøring, som kun hun kunne give. Med et drilsk smil begyndte hun at udforske sin krop, hendes fingre optegnede en pirrende sti over hendes kurver. Hun var en mester i selvnydelse, hver eneste bevægelse et bevis på hendes ekspertise. Hendes hænder bevægede sig med præcision, fingrene dansede over hendes følsomme punkter, og sendte bølger af nydelse ud gennem hendes krop. Hun gik tabt i ekstasen, hendes støn rungede gennem det tomme hus. For hver berøring, hvert slag, bragte hun sig tættere på kanten, nydelsen byggede sig op, indtil den indtog hende. Og med et sidste, desperat gisp nåede hun sit højdepunkt, kroppen krampede i nydelsens vold. Synet af hendes tilfredsstillelse var nok til at få enhver til at løbe med hjertet, et vidnesbyrd om selvkærlighedens og nydelsens magt.